Humlehave

Humlehaven

Humlen har siden middelalderen været brugt som krydderi til gærede drikke.
I dag er den næsten uundværlig i ølbrygningen.

Humlen er en lian med hurtig vækst. Den har skud, der er besat med fine kroge, som gør, at den kan fæstne sig ved alt, der går op. På den måde kravler den op til 6 meter på kun 3 måneder.

Humlen har både han- og hunblomster på forskellige planter.
Hanblomsterne sidder som gulgrønne toppe i skudspidserne, mens hunblomsterne sidder som små ”kogler” – humlekopper.

I haven er der en humlestage med 4 lokale humler, der med tiden gerne skulle fylde godt og give en masse humle, som kan bruges til ølbrygning.
Jorden under stagen bruges som ”planteskole” hvor planter til andre steder i haven formeres.